Udover de mange offentlige koncerter har Aalborg Symfoniorkester en masse aktiviter i løbet af en sæson. Den pædagogiske indsats opprioriteres i disse år, hvilket bl.a.udmønter sig i en lang række skole-, børne- og gymnasiekoncerter -såvel lokalt som regionalt.
Derudover er orkestret musikalsk leverandør ved diverse kommunale mødeåbninger i Aalborghallen, ligesom der indspilles flere cd’er i løbet af en sæson. Koncerter på foranledning af eksterne arrangører hører også til sæsonens opgaver, og hertil kommer diverse workshops og andre uddannelsesrelaterede tiltag samt konkurrencer når vakante musikerpladser i orkestret skal besættes.
