Medvirkende
Dirigent: Phillip Faber
Solist: Eivør, vokal
Nordjyske Pigekor
Klarup Pigekor
Aalborg Symfoniorkester
Traditionen tro fejrer vi midsommeren med en stemningsfyldt koncert med Aalborg Symfoniorkester og en særligt udvalgt solist.
I 2024 er det færøske Eivør, der med sin helt specielle stemme vil fylde Koncertsalen med magiske toner. Hendes rødder ligger i de færøske kvad, men hun spiller et bredt spektrum fra jazz og folk over etnisk pop til klassisk. Hendes musik er blevet brugt til trailers for både kæmpesuccesen Game of Thrones og Scorsese-filmen Silence, hun har været med til at lave musik til serien The Last Kingdom, og så modtog hun Nordisk Råds Musikpris 2021.
Phillip Faber indtager dirigentpodiet og styrer alle sikkert igennem koncerten, inden de medvirkende kor med skønsang fører publikum ud af Koncertsalen til sankthansfesten på Musikkens Plads med bål og taler.
Arrangør: Musikkens Hus i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester.
Foto af Eivør: Jamie Curry
Foto af Phillip Faber: DR
KONTAKT OS:
Aalborg Symfoniorkester
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
CVR: 44 40 00 14
T: 98 13 19 55 (10-15)
E-mail: info@aalborgsymfoni.dk