mobile_menu_on.png
mobile_search_on.png

MUSIK I FOKUS

Heading:

Superman eller fe

author:
Jan Kvistborg
Date:
torsdag 19. februar 2015 13:42
Image:
Short text:
Nordjyske Stiftstidende,   Sektion 5 (Kultur),  Side 2, 19. februar 2015.
"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade".
I søndags var det fastelavn. Egentlig en meget spændende tradition, når man tænker nærmere over det.


Text:

" Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade".

I søndags var det fastelavn. Egentlig en meget spændende tradition, når man tænker nærmere over det.

Det bliver tilladt at vende verden på hovedet, at bryde normer og påtage sig nye roller, som kan stå i skærende kontrast til den og de roller, vi spiller i hverdagen. Vi får som menigmand muligheden for at spille teater og mulighed for at udleve drømme og tillade os selv at være en anden.

Der er frit valg på alle hylder -vil du være Superman eller fe? Det er forunderligt at se børn lege. Børn bliver lige pludselig til energifyldte cowboys eller til smukke prinsesser eller vise konger.

Man kunne have den mistanke, at i takt med at børn vokser op og bliver ældre, svinder fantasien og evnen til at lege og have en rolle og gå ind i en anden verden.


Men jeg vil hævde, at der ligger en dyb visdom i princippet om fastelavn. I eksempelvis psykologien kan man finde metoder, hvor et individ skal forestille sig, at man er en anden, for at kunne klare en situation.

Dette kan være til et møde, hvor man føler sig mindreværdig, men har brug for, at man oplever sig selv som én med stort selvværd og selvtillid. Her kan den forestilling og visualisering, at man spiller rollen som en rollemodel afføde en anden adfærd, som er i overensstemmelse med det, man forestiller sig.


Jeg synes, det er et magtfuldt redskab, at vi på den måde kan gå ind via det, vi tænker, og den måde, vi opfatter os selv på og påvirke os selv så dybt, at vi får en ny adfærd.


JEG KUNNE IKKE lade være med at grine her forleden dag, da snakken faldt på, at en chef var for pirrelig og skældte for meget ud.

En af medarbejderne var kommet op med en metode for at kunne stå igennem disse udbrud.

Medarbejderen forestillede sig, at chefen havde en klovnenæse på, stod i en lyserød kjole og talte som Mickey Mouse. Komikken i hele situationen overskyggede det verbale overfald.


Inden for sportspsykologien lærer man også kraften ved at visualisere.

Det er almen viden, at top-elite-idrætsudøvere anvender mental træning for at kunne være helt på toppen. En springer, der skal springe ud fra fem-metervippen, visualiserer igen og igen selve springet.

Kloge hoveder har nemlig fundet ud af, at kroppen ikke skelner mellem det fysiske spring og springet, der visualiseres. Vi starter med at forestille os den handling, vi gerne vil udføre.


JEG TROR PÅ, at hvis ikke vi tør drømme, og hvis ikke vi tør forestille os selv det sted, vi egentlig gerne vil være, sker der ingen forandring.

Og hvis der ikke sker forandring, sker der ingen udvikling.

Det at sætte ord på sine drømme og høre sig selv italesætte drømmene er med til at realisere drømme, hvis man går ud fra teorien om, at " ord skaber virkelighed". Walt Disneys ord " If you can dream it, you can do it" er måske slet ikke så tosset endda.


Fastelavn opfattes nok som børnenes fest.

Det er børnene, der klæder sig ud, og det er børnene, der slår katten af tønden. Men under andre himmelstrøg - f. eks. karneval i Rio - er det de voksne, der slår sig løs, og i Venedig tager de voksne venetianske masker på.


Vi behøver ikke nødvendigvis fysisk at tage en forklædning på, men at udforske vores egen visualiseringskraft og evne til at forestille os noget og i den proces blive bevidste om, hvor meget vi tillader os selv at drømme, er en rejse og en proces og måske ligefrem en gave, vi bør unde os selv.